Tirsdag 17. maj 2022

Kære medlem af FarmaVand,

Covid 19 har medført en lang pause for ”gå-hjem-møder”. Danmark er genåbnet, så nu er det tid til at genoplive vores erfa-møder ”face to face”.

Inden Corona var vi knap 400 medlemmer i FarmaVand. En del medlemmer har sikkert fået nye jobs i mellemtiden, men der er stadig et stort behov for erfaringsudveksling.

Mødet afholdes tirsdag d. 17. maj kl. 14:00-16:00

Krüger Aquacare, Gladsaxevej 363, 2860 Søborg

Tilmelding på: TILMELDING

Tilmeldingsfrist: 4. maj (”Først til mølle”)

Agenda:

14:00-14:10 Velkomst. ”Siden sidst” og ”FarmaVand” fremadrettet

14:10-15:00 ”Online monitorering af bioburden i farmaceutiske vandsystemer ved brug af Enzyme Targeted Analysis”(ETA)”, ved udviklingschef, Ph.D. mikrobiolog, Morten Mille, BactiQuant A/S

Introduktion af et nyt dansk-udviklet produkt:

Historisk har ”Bioburden-analyser” i farmaindustrien været udført med mere end 100 år gamle kimtalsmetoder.

Det betyder, at man i en ellers optimeret og meget effektiv farmaproduktion stadig bruger betydelige ressourcer på prøvetagning, analyse og retrospektive resultater.

Derfor er der opstået en stor interesse for at implementere on-line ”bioburden” monitorering.

Fordelene for farmaindustrien er mange: Mulighed for at få et tidligt varsel om vandkvalitetsafvigelser, reduceret mulighed for menneskelig fejl ved prøvetagning og analyse,

og samtidig en proaktiv proceskontrol med øget produktsikkerhed.

Præsentationen introducerer et enzymbaseret approach til ”Bioburden” analyser inkl. måleprincip, fordele og begrænsninger.

15:00-15:20 Networking-pause over en kop kaffe/te og kage

15:20-15:55 ”Sikkert Drikkevand til Afrika”, ved U-landsfrivillig Jeppe Kjems, ”Ingeniører uden Grænser” & ”CU Safe Water” - tidligere formand for FarmaVand.

En førstehånds beretning om at lave Sikkert Drikkevand i Afrika.

Præsentationen inkluderer også sammenligninger til at producere Sikkert PW eller WFI i Danmark.

15:55-16:00 Afslutning og tilkendegivelser

NB! Da flere fra FarmaVand’s styregruppe er gået på pension/fået nyt job, er der behov for nye aktive kræfter i styregruppen, gerne 2-3 personer, for at FarmaVand skal kunne fortsætte.

For at være en del af styregruppen, skal du helst have nogle års erfaring indenfor produktion af farmaceutisk vand - PW eller WFI.

Til orientering afholder styregruppen ét årligt møde udover, at mødes ½ time efter hvert ”gå-hjem-møde”. Den resterende kommunikation klares via mails, så arbejdsbyrden er begrænset.

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du er interesseret i at være en del af FarmaVand’s styregruppe.

PS! Venligst giv besked, hvis du ikke længere ønsker at være medlem af FarmaVand, så opdaterer vi mail-listen.

På gensyn i en unik erfa-gruppe.

Med venlig hilsen

Styregruppen